Guide: Blød hud med Hammam

Guide til Hammam hjemme

  1. Start med at tænde for det varme vand og lad det løbe for at fylde badeværelset med damp. Mens du venter på, at badeværelset bliver varmt og fyldt med damp, forbereder du den Marokkanske myntete. Et stort glas isvand er også godt, så du undgår at blive svimmel af varmen og dampen.
  2. Da det ikke er muligt, at lave et helt rigtigt dampbad på badeværelset, må du starte med et varmt brusebad eller karbad. Fugt huden i mindst 10 minutter. Dette gør huden klar til eksfolieringen ved, at bløde huden op og åbne porerne.
  3. Derefter masséres den sorte sæbe ind i huden for, at bløde de døde hudceller og skidt op. Sæben påføres i cirkelbevægelser. Start med ben og arme og slut af med torsoen.
  4. Skyl sæben af med varmt vand.Kessa
  5. Påfør igen den sorte sæbe og skrub nu hude
    n, i en frem-og-tilbage bevægelse, med kessaen. Arbejd fra halsen og ned og  læg godt med kræfter i, dog ikke så meget at det gør ondt.
  6. Vask derefter huden med varmt vand.
  7. Sæt dig på en stol eller lignende og påfør sort sæbe til fødderne og gnid dem med kessaen.
  8. Skyl sæben af, med varmt vand.
  9. Bland Rhassoul leren med vand, så det bliver en tyk masse. Følg instrukserne på pakken. Påfør leren til hele kroppen, ansigtet og håret, hvis du ønsker det.
  10. Lad leren virke i 5 min. mens du nyder din te.
  11. Vask leren af med varmt vand og en vaskeklud.
  12. Vask dit hår med sæbe og balsam, som du plejer.
  13. Mens huden stadig er fugtig, masséres kroppen med Argan oile i cirkulære bevægelser. Stå på et håndklæde, så du ikke glider i olien. Når olien påføres mens huden stadig er våd, bindes fugten til huden, hvilket gør den helt utrolig blød og lækker.
  14. Tør dig med dit største og blødeste håndklæde og slut gerne af med en god fugtighedscreme over hele kroppen. Olie binder, som sagt, vand til huden og huden vil derfor optage fugtighedscremen ekstra godt, efter du har brugt olien.

Be the first to comment

Leave a Reply