Økologiske plejeprodukter: Sådan vælger du de bedste

Hvorfor vælge økologiske plejeprodukter?

Huden er kroppens største organ. Den suger det til sig som den får og en stor procentdel af hvad der smøres på huden bliver optaget i kroppen og det er derfor vigtigt at bruge plejeprodukter af høj kvalitet. De fleste er efterhånden blevet opmærksomme på hormonforstyrrende stoffers skadelige effekt og forsøger at undgå disse i kosmetik og plejeprodukter.

Nogen påstår at økologiske plejeprodukter er mere skånsomme mod huden, men faktum er at der findes utallige naturlige ingredienser, som er skrappe mod huden. For at produktet skal være skånsomt mod huden, er det afgørende hvorvidt der er anvendt ingredienser som er skånsomme mod huden og ikke hvor vidt disse er økologiske.

At vælge økologiske plejeprodukter er derfor nærmere et standpunkt, som man tager i forhold til at skåne miljøet for sprøjtemidler o.s.v. Spiser du allerede økologisk er det et naturligt næste skridt ligeledes at vælge økologiske plejeprodukter, men der er en række ting man skal være opmærksom på.

Økologi sælger!

Økologi er “hipt” og det er producenterne også klar over. Nogen bruger det derfor som en form for “markedførings-stunt”. Det kan selvfølgelig ikke forventes at et hudplejeprodukt er 100% økologisk, men regulering af hvornår et plejeprodukt kan kalde sig økologiske resultere i, at man kan risikere at købe et produkt hvor kun en enkelt ingrediens er økologisk og vupti – nu kan producenten kan produktet økologisk certificeret og vi forbrugere får en masse smukke associationer når vi står med produktet i hånden, som det slet ikke fortjener.

ecocertDer findes mærkningsordinger så som ECOCERT, som er en fransk certificering af økologisk kosmetik, som bruges i mere end 80 lande. Produkter mærket med Ecocert skal deklarere, hvor stor en procentdel af ingredienserne, der er økologiske. Ecocert har to certificeringer af produkter. En certificering af naturprodukter, hvor minimum 5% af ingredienserne skal være økologiske. Og en certificering af økologiske produkter, hvor minimum 10% af ingredienserne skal være økologiske og mindst 95% naturlige stoffer.

At et produkt er økologisk certificeret kan derfor virke en smule vildledende. Mange læser ikke deklarationen bagpå produktet og er under det indtryk at hele produktet er økologisk når der fx står “økologisk certificeret af ecocert” på forsiden af et produkt, mens der i virkeligheden kun er en enkelt økologisk ingrediens i produktet. Det er derfor vigtigt at læse nærmere på produktet, hvis det er vigtigt for dig at det indeholder flest mulige økologiske ingredienser.

Sådan vælger du et produkt af høj kvalitet

clean-and-clear-faceAt et plejeprodukt er mærket økologisk er ikke i sig selv et kvalitetsstempel, som sikre dig at selve produktet er af  høj kvalitet. De øvrige ingredienser og sammensætningen kan sagtens være af lav og dårlig kvalitet. Du skal derfor være opmærksom på de samme faktorer som når du køber almindelige plejeprodukter.

1: Tjek hvor mange ingredienser der reelt er økologiske

Hvis økologi er vigtigt for dig, er det vigtigt at tjekke hvilke ingredienser der reelt er økologiske i produktet. Det er på produkterne markeret med en * hvilke ingredienser der er økologiske. Du kan derfor let se hvor mange ingredienser der økologiske.

2: Se på de første 6 ingredienser på deklarationen

Ingredienserne er listet i rækkefølge efter hvor meget af dem der er i produktet. Ingredienserne i starten af listen er dem der er mest af i produktet, mens ingredienserne i bunden er dem der er mindst af. De 6 første ingredienser er derfor som tommelfingerregel de ingredienser som i store træk udgør produktet. Den første ingrediens er som oftest vand, da det udgør basen i de fleste cremer.

3: Slå ingredienserne op

Slå ingredienserne op i en kosmetik-ingrediens ordbog.

Vi bruger denne : http://www.paulaschoice.com/cosmetic-ingredient-dictionary/

På hjemmesiden kan du se hvilken virkning ingrediensen har, samt hvilken karakter den får.

Alt efter hvilket produkt der er tale om er det selvfølgelig forskelligt hvilke ingredienser der skal stå på den øverste del af listen. Er der fx. tale om en fugtighedscreme skal der stå nogle gode fugtstoffer, så som sheasmør og glycerin blandt de 6 øverste ingredienser på listen.

Alkohol i hudpleje – Den dårlige og den gode slags

Der findes to typer alkohol i forhold til hudpleje. En flygtig type, som giver produktet en hurtig-tørende finish og føles let på huden. Men denne type virker også ekstremt udtørrende og bør derfor undgås, især bør man sikre sig at det ikke står blandt de 6 først ingredienser . Det er alkohol, som SD alkohol, denatureret alkohol, isopropyl.

Den anden type alkohol er fedtalkoholer, som ikke virker irriterende på huden, men tvært i mod kan have meget gavnlig effekt på huden. Det er alkohol som cetyl, stearyl og cetearyl alkohol. Disse typer alkohol er godt for tør hud og godt for fin og normal hud i små mængder. Fedtalkohol giver cremen en god tekstur, men hjælper også med at holde de øvrige ingredienser i cremen stabil.

Duft i økologiske plejeprodukter

Mange “shopper med næsen” når det kommer til skønheds- og plejeprodukter. Oftest stammer de lækre dufte dog fra parfume, som man som bekendt let udvikler allergi overfor. Dette kommer til udtryk ved fx. hovedpine og kløende udslæt.

Det er meget almindeligt at anvende æteriske olier i økologiske plejeprodukter. Det er dog en udbredt myte at det kun er syntetiske dufte som kan resultere i denne allergi. Æteriske olier har den fordel at de har forskellig gavnlig effekt på nervesystem og hud, men visse æteriske olier er faktisk temmelig allergifremkaldende fx lavendel. Vigtigst af alt er det at gøre sig klart, at er man allerede blevet parfumeallergisk vil man ofte også reagere på æteriske olier.

EU har gjort 26 parfumestoffer deklarations pligtige da disse stoffer er dem flest reagere på. Læs mere HER. Visse æteriske olier indeholder også disse stoffer fx. Et eksempel er stoffet benzylalkohol, der findes i jordbær (som nogen allergikere ikke tåler). Benzylalkohol findes også naturligt i roser, jasminer og appelsinblomster.

Vil du minimere risikoen for at udvikle allergi skal brugen af æteriske olier minimeres og undgå de æteriske olier, som er kendt for at være allergifremkaldende fx. oak moss og lavendel.

Bedømmelse
[Total: 0 Gennemsnit: 0]

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*