Test: Tandpoleringsmaskine og tandblegnings tandpasta

Jeg elsker følelsen af helt glatte tænder, som man har lige efter en tandrensning, så da jeg fik mulighed for at teste denne tandpoleringsmaskine sprang jeg til med det samme. Ud over dejligt glatte tænder, bliver tænderne også mere hvide af at bruge maskinen. Når tænderne er helt glatte er det desuden vanskeligere for plak at samle sig på tændernes overflade og tandpolering bidrager på denne måde yderligere til tændernes sundhed.

Indlægget er sponsoreret af www.mundfrisk.dk

Hvide tænder med tandpolering

Tandpoleringsmaskinen virker ved hjælp af en lille gummikop, som roterer 350 gange i minuttet. Maskinen anvendes et par minutter hver dag før eller efter tandbørstning. Det bedste resultat opnås ved at bruge en tandblegningstandpasta, men almindelig tandpasta kan også bruges.

Dette er et meget nænsomt alternativ til tandblegning og en god måde at fjerne og forebygge pletter fra vin, kaffe, rygning osv. Er du ryger kan du med fordel anvende en tandpasta særligt udviklet til at fjerne tobak og nikotin pletter. Fx. laver Clinomyn en tandpasta særligt udviklet til at fjerne nikotin, tobak og pletter fra mad.

Min oplevelse med bruge tandpoleringsmaskinen:

Jeg blev en smule skeptisk da jeg fik tandblegningssættet i hånden, da tandpoleringsmaskinen ikke ser ud af meget. Min forventning var derfor ikke stor da jeg gik i gang med testen, men jeg blev heldigvis positivt overrasket.

Jeg er ikke ryger, men til gengæld stor kaffedrikker og elsker et godt glas rødvin, så mine tænder kan godt blive en smule misfarvede, men det plejer at gøre en stor forskel, at få en tandrensning hos tandlægen. At kunne få samme effekt hjemme imellem tandlægebesøgende, ville altså være super fedt!

Tandpoleringsmaskinen anvendes ved, at en smule tandpasta puttes i gummikoppen og herefter trykkes denne mod en tand og knappen trykkes i bund, således gummikoppen roterer.

Vær opmærksom på om du får trykket knappen helt i bund, ellers roterer gummikoppen ikke lige så hurtigt – når den lille pære lyser ved du, at knappen er trykket i bund.

Min oplevelse var, at gummikoppen godt kan drille lidt og falde af, men hvis man tager en tand af gangen og løfter maskinen videre til næste tand, hjælper det lidt. For mig svinede det en smule og krævede en pudsning af spejlet efterfølgende, men derudover var den nem at bruge.

Efterfølgende var tænderne fuldstændigt glatte og tydeligt hvidere. Clinomyn tandpastaen gav en enorm frisk og ren følelse i munden og jeg har efterfølgende ligeledes brugt den til min daglige tandbørstning og jeg er klart fan!

Før og efter billede

Bedømmelse:

Alt i alt er min bedømmelse af tandpoleringsmaskinen, at den giver dejligt glatte og synligt hvidere tænder allerede efter én gangs brug. Producenten anbefaler at man anvender maskinen hver dag, men for mig vil det nok nærmere blive ugentligt og det tror jeg også vil være tilstrækkeligt. Clinomyn tandpastaen vil jeg klart bruge dagligt fremover, da den giver en enorm friskhed og ligeledes nænsomt bleger tænderne.

Se også: Sådan får du rettet tænder billigt

Be the first to comment

Leave a Reply